Taktik for en MOTOV-deling

Den anvendte taktik for en MOTOV-deling er meget omfattende og meget afhængig af den pågældende situation, men nogle af de primære principper vil blive forklaret. 

Fremrykning

Der findes i hovedtræk 5 forskellige metoder til fremrykning - benævnt X5-X1 ('X' udtales 'kryds'). Fælles træk er at begge køretøjer holder sig inden for synsvidde og inden for støtteafstand.

X5 (kolonnekørsel) er anvendt til forskydning ad en marchvej, hvor sammenstød med fjenden er usandsynlig.

Metoden består i sin enkelthed i at køretøjerne i enheden bevæger sig samtidigt med samme hastighed og samme afstand imellem sig.

X4 (kontinuerlig fremrykning) anvendes af forreste gruppe, når risikoen for sammenstød med fjenden er lille.

Forreste køretøj (OBS-vognen for forreste gruppe) kører med høj hastighed hen til punkter, hvor terræn, der hidtil har været uindset kan observeres. Ved passage af disse punkter reduceres hastigheden betydeligt og efter passage øges den igen indtil næste punkt. GF-vognen øger sin hastighed således, at afstanden til OBS-vognens minimeres lige ved passage af observationspunkterne.

X3 (springvis fremrykning uden afsidning) benyttes af forreste gruppe, når føling med fjenden kan forventes om end ikke sandsynligt.

OBS-vognen kører forrest og standser i mest mulig skjul ved punkter, hvor tidligere uindset terræn kan observeres. Imens holder GF-vognen i det tidligere benyttede observationspunkt og kaldes frem, når personeller på OBS-vognen har observeret tilstrækkeligt.

Idet GF-vognen når frem til OBS-vognen fortsætter OBS-vognen til næste punkt og GF-vognen bliver holdende, indtil den på ny bliver kaldt frem. X3 kan også udføres med overspring, hvor køretøjerne på skift kører forrest, hvilket giver en lidt højere fremrykkehastighed.

X2 (springvis fremrykning med afsidning) bruges, når det vurderes, at fjenden befinder sig i det terræn, der rykkes frem i.

OBS-vognen kører forrest og standser i mest muligt skjul før egnede observationspunkter. Her sidder personellet af og mens køreren forbliver ved køretøjet for at sikre dette rykker OBS og MGSK til fods frem til observationspunktet, hvor de observerer ud i terrænet.

Herefter rykker GF-vognen frem til OBS-vognen, hvor køreren sikrer køretøjet og GF og hans MGSK overtager stillingen fra OBS. Personellet på OBS-vognen sidder op og fortsætter til næste observationspunkt og proceduren gentages.

X1 (afsiddet fremrykning) anvendes, når sammenstød med fjenden anses for nært forestående. Køretøjerne køres i skjul og personellet sidder af.

Kørerne forbliver ved køretøjerne og sikrer disse, mens GF, OBS og de to MGSK til fods rykker frem gennem området. Når de fire mand er kommet frem til et mere sikkert område kaldes kørerne frem med køretøjerne.

Forhold ved føling med fjenden

Ved føling ageres ud fra flere parametre herunder afstanden til fjenden og om hvorvidt enheden er erkendt af fjenden og under beskydning.

Ved føling uden fjendtlig erkendelse afgives følingsmelding og afhængig af forholdsordre opretholdes føling eller fjenden forsøges omgået.

Ved føling med fjendtlig erkendelse på lang afstand og beskydning, besvares ilden af MGSK. OBS kaster røghåndgranater for at blænde fjenden, mens køreren bringer køretøjet til standsning. OBS og MGSK sidder af og genoptager ildkampen afsiddet, mens køreren bakker køretøjet i skjul. GF og hans MGSK trækker frem for at kunne støtte frigørelsen for OBS og hans MGSK.

Kun hvis køretøjet inden for få sekunder kan køres i skjul foretages frigørelsen opsiddet. Årsagen til den afsiddede frigørelse er, at fjenden uvilkårligt vil lægge ilden i køretøjet, idet det er mest synligt og besvarelsen af ilden afsiddet er mere effektiv end opsiddet.

Ved føling på kort hold med fjendtlig beskydning besvares ilden straks og med alle midler herunder røghåndgranater og håndgranater. Der køres gennem fjenden og om muligt helt ud af området. Herefter kan der tages foranstaltninger for at genetablere føling med fjenden eller at få samlet gruppen, der eventuelt er blevet splittet som følge af angrebet.