Let maskingevær M/62 - Beskrivelse:
Let maskingevær M/62 er et fuldautomatisk 7,62 mm luftkølet og båndfødet rekylgevær. Maskingeværet anvendes primært mod personel og upansrede mål.
Det er fremstillet af Rheinmetall i Tyskland under navnet MG3. Våbenet er baseret på (og ligner meget) maskingeværet Maschinengewehr Modell 42 benyttet af tyskerne under 2. Verdenskrig, hvor maskingeværet dog benyttede kaliber 7,92 mm.
I Hæren er LMG M/62 erstattet af LSV i infanterienheder, mens spejderenheder stadig råder over LMG som supplement til LSV. I Hjemmeværnet forventes LMG M/62 at blive udfastet i MOTOV og MOTINF i takt med indfasning af LSV. Indfasning af LSV i MOTOV afhænger dog af vurderinger af de sikkerhedsmæssige aspekt, der undersøges som følge af LSV'ets kortere pibe. LMG M/62 bliver dog ikke længere personligt udleveret, men kun som gruppevåben.

Information
Producent: Rheinmetall, Tyskland
Licensproducent: Pakistan Ordnance Factories
Betegnelse: MG3
DK forsvars betegnelse: Let maskingevær M/62
Tekniske data:
Kaliber: 7,62 mm
Vægt: 11,6 kg
Længde: 122 cm
Pibens længde: 67 cm
Riffelgange: 4
Skudkadence: ca. 1200 skud/min.
Skudafstand på støtteben: indtil 600 m
Skudafstand i feltaffutage: indtil 1000 m
Mundingshastighed: 820 m/s
Kampvisér: 300 m